Efterlysning
 
Færdes du i Rold Skov, vil vi gerne have dig til at holde øje med Rødrygget Tornskade.
 

Hold udkig efter rødrygget tornskade

 
<- Tilbage
 

Et hold af hollandske forskere har siden 2002 studeret den Rødryggede Tornskades ynglebiologi på Hulsig Hede syd for Skagen. Hollænderne fandt lige i underkanten af 50 par i området, hvilket fik den aalborgensiske ornitolog Gert Rasmussen til at iværksætte en større undersøgelse for at få kortlagt hele den nordjyske bestand af den smukke fugl.

 

En overset fugl

Den smukke Rødryggede Tornskade er givetvis en overset fugl. Den yngler sent og slipper derfor ofte uset gennem ornitologernes ynglefugletællinger, der typisk foregår i maj. 

Rold Skov Natur og Kulturcenter vil som led i Gert Rasmussens undersøgelse, meget gerne have meldinger om Rødrygget Tornskade i Rold Skov området. Hvis du falder over arten på din skovtur, så notér tid og især sted.

 

Kontakt os

Du kan maile dine observationer til Niels Fabæk, Rold Skov Natur og Kulturcenter Send mail.

Eller du kan ringe på tlf: 21624834.

Har du lyst til at tage på tornskadeudflugt, kan du få et turforslag her.

Rold Skov Natur- og Kulturcenter
Østergade 21 | 9510 Arden
Tlf: 23 33 50 88 | projektleder@roldskov.info