Træløberen
 
Træløberen kan på afstand minde om en lille mus, når den løber op af en træstamme.
 

Forslag til en tur

Et rigtig godt sted for Træløberen er Skindbjerglund, hvor den gamle egeskovs store og knudrede stammer byder på perfekte jagtmarker til den lille fugl.
Stil cyklen eller bilen på P-pladsen ved indgangen til lunden og gå østpå. Efter få hundrede meter kommer du til de gamle ege. Chancen for at se Træløberen her er meget stor. Gå ind mellem egene sæt dig stille og roligt ned og iagttag livet omkring dig.

 
Den lille gråbrune Træløber lever af edderkopper og insekter, som den finder i revner og sprækker i træernes bark. Fuglen foretrækker træer med ru og ujævn bark, hvor tætheden af byttedyr er størst. Dens lange let krumme næb er et effektivt værktøj til at snuppe småkryb gemt i barkens sprækker. Jagten foregår typisk ved at fuglen flyver ned for foden af det træ, der skal afsøges, så arbejder den sig systematisk op af stammen indtil den kommer op til de første store grene, her vil den typisk kun bevæge sig et lille stykke, før den sætter kurs mod foden af det næste træ.
Man bliver ofte opmærksom på Træløberens tilstedeværelse ved dens spinkle og fine stemme.
Er vinteren hård, kan det knibe for Træløberen at finde tilstrækkeligt med føde.
 

Træløberen

 
<- Tilbage
Rold Skov Natur- og Kulturcenter
Østergade 21 | 9510 Arden
Tlf: 23 33 50 88 | projektleder@roldskov.info